På en dannelsesrejse vil du få en unik mulighed for at dykke ned i de eviggyldige eksistensspørgsmål. En rejse med tid og ro til fordybelse i ét af de mange interessante temaer, vores udvalg af rejseoplevelser tilbyder. Af eksempler kan nævnes idehistorie, myternes historie, filosofisk livsglæde, menneskets mørke sider, arkitekturens- samt litteraturens historie.
En dannelsesrejse er en rejse ud i verden og samtidig en rejse ind i et stort område af den menneskelige viden og ånd.
En unik mulighed for at åbne portene til verden og lade verdens viden komme til dig – på fineste vis serveret af Filosof Anders Fogh Jensen, som i samarbejde med en eller flere dygtige eksperter, vil berige dig med deres store viden og give dig muligheden for at opnå en horisont – en horisont at navigere i forhold til.
Nyd roen og nyd tiden til bare at være. Vi lover, at du vender hjem som et mere dannet og mere udfoldet menneske. Et menneske, der kan opfatte verden som et sted, der hænger bedre sammen.
Når denne rejse udbydes igen kan du få overblik over filosofiens historie på en uge. Du kan være sammen ligesindede rejsefæller – eller være alene hvis du foretrækker det – og du vil møde håndplukkede, dygtige undervisere i betagende omgivelser.
Når denne rejse udbydes igen kan du få overblik over de vigtige idéhistorier på en uge, få udvidet dit indre landkort, gå på opdagelse i Peloponnes’ kulturelle og historiske skatkammer og komme hjem med minder for livet.
Forestil dig at slentre ned til stranden til en morgendukkert i krystalklart vand med solopgange over bjergene som baggrundstæppe. Tilbage ved hotellet igen kan du nyde din morgenmad ved poolen – florlet, græsk yoghurt serveret med kærlighed af hotellets familiære og omhyggelige stab. Det skønne, familiedrevne Hotel John and George danner rammen om inspirerende og udviklende timer i selskab med dine dygtige undervisere og engagerede medrejsende på én af vores spændende tilbud af Dannelsesrejser.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Hold dig opdateret om nye rejser og tilbud her.
Den lille, hyggelige fiskerby Tolo på halvøen Peloponnes er én af vores populære destinationer. Og det med rette. Peloponnes er som et vaskeægte levende, kulturelt skatkammer, som bugner af arkæologiske og historiske seværdigheder, hvor du for alvor kan mærke historiens vingesus. I selskab af et dejligt, solrigt klima, følelsen af uendelig tid og intet hastværk samt en afslappet og rolig atmosfære får du rig mulighed for at fordybe dig og berige din viden og forståelse.
Tag et undersøgende og eventyrlystent skridt ind i en verden af indsigt og opdagelse – alt imens du nyder et behageligt klima, kulturelle oplevelser samt en smuk natur, som skaber en atmosfære af velvære. Gennem filosofi kan du udforske, reflektere og skabe en større bevidsthed om dine værdier og livsmål, så du har en horisont at navigere ud fra. Styrk dine perspektiver og opnå en dybere forståelse af dig selv og ikke mindst verden omkring dig.
At søge viden og forståelse er en naturlig del af læring og udvikling. Vejen til at opnå indsigt er blandt andet ved at stille spørgsmål – herved kan du indhente viden og udforske emner. Det er altid vigtigt at reflektere. Er du blevet nysgerrig på, hvad en Dannelsesrejse kan gøre for dig?
Reg. nr.: 2430 Konto nr.: 4397653191
Teknisk rejsearrangør vil blive angivet inden næste rejse udbydes