Rejser

Med en dannelsesrejse får du en rejse ud i verden, og samtidig ind i dig selv – en unik mulighed for at opnå en dybere forståelse for verden og mennesket i verden

Rejseoverblik

Resonans: En tiltalende verden. Barolo, Italien 6.-13. oktober 2025
Flere rejser på vej i 2026
Flere rejser på vej i 2026

Kommende rejser

Statue af den græske filosof Platon

Filosofihistorien på en uge

Rejsen forventes udbudt i 2025 eller 2026

Når denne rejse udbydes igen kan du få overblik over filosofiens historie på en uge. Du kan være sammen ligesindede rejsefæller – eller være alene hvis du foretrækker det – og du vil møde håndplukkede, dygtige undervisere i betagende omgivelser.

Chateau de Fontainebleau

Idéhistorier: Forstå din samtid

Rejsen fra 2023 vil blive udbudt igen i 2026

Når denne rejse udbydes igen kan du  få overblik over de vigtige idéhistorier på en uge, få udvidet dit indre landkort.

Resonans: En tiltalende verden

Barolo Italien

6. oktober 2025

Begrebet resonans er på manges læber efter at den tyske sociolog Hartmut Rosa i 2016 udgav sin bog af samme navn, og fordi det ja – netop – har vist sig at resonere for mange. Ikke bare har vi fået et begreb til bedre at forstå vores eget liv og den verden vi lever i. Ja, vi har med begreber som acceleration og fremmedgørelse også fået redskaberne til at forstå – som Hartmut Rosa formulerer det – hvad et godt liv er, og hvorfor vi ikke har et sådant? Vi har fået nogle gode begreber til at tage samtaler med os selv og andre om, hvordan vi indretter os i livet, så vi faktisk får gode liv. Nu skal vi forstå disse begreber og have nogle af disse samtaler.

Mens Hartmut Rosa turnerer verden rundt som en rockstjerne vil vi drage til et af de steder i verden, der er mest tiltalende, nemlig Norditalien, nærmere bestemt Baroloområdet, hvor den erfarne rejsearrangør Kim Due og hans kone vil tage imod os. Ikke bare for at verden og værten her skal komme os i møde som tiltalende, men for at vi på afstand kan få bedre greb om vores liv og vores arbejdsliv, så resten af vores liv kan blive med en vibrerende tråd til verden.

SE PROGRAMMET HER

Udvid din horisont

Her skal vi forstå os på os selv som væsener i vores nutid. Tag med os ud i verden – og lad os sammen dykke ned i det universelle menneske, der lever i os alle. Altid og lige nu. I idéernes historie. I Alle tiders Myter. I Filosofihistorien. I det gode liv. Velkommen til en kursusrejse, der på behagelige hoteller og refugier i og omkring Middelhavsregionen, vil gøre dig klogere på verden og mennesket i verden. Nyd samværet med en gruppe ligesindede, videbegærlige mennesker, hvor vi alle tager os god tid til at falde i snak med hinanden om alle de store ting i livet, som dagligdagen ikke altid tillader.

Ro til indsigt og fordybelse

Nyd at slentre ned til stranden til en morgendukkert i krystalklart vand med solopgangen i baggrunden. Forestil dig at komme tilbage til en lækker morgenmad med alt, hvad det græske køkken kan tilbyde. Gå til formiddagens undervisningssession med en følelse af velvære i hele kroppen, nyd en lang siesta over middag og slutteligt nogle timers undervisning igen sidst på dagen.

 

Tag på ture ud og undersøg en skatkiste af kulturhistorie. Eftertænksomheden er under pres fra oplevelsessamfundets overflødighedshorn af letfordøjelige fristelser. Her er der ro til indsigt og indlevelse. Tid til at fordybe sig.

 

Nyd en vital dannelsesrejse, der er som en vitaminindsprøjtning for hjerne og for hjerte – hvor vi lover, at du vender hjem med et mere udvidet verdensbillede, et optanket sind, en udhvilet krop – og skønne minder, der varer hele livet.

Fagligt kompetente undervisere, som ser det hele menneske

Vi har håndplukket dygtige formidlere, indlevende talere, skarpsindige og dannede mennesker. Alle med ét for øje – at kortlægge forskellige områder af tilværelsen præcis på en måde, så du oplever en sammenhæng. Vi binder det hele sammen for dig og skaber de bedste forudsætninger for din dannelse.


Med på en Dannelsesrejse er altid to undervisere. Den ene vil være Filosof, Anders Fogh Jensen, der også er rejseleder. De to undervisere skiftes til at være den primære underviser. vores dygtige undervisere har alle beskæftiget sig indgående med og ofte skrevet bøger om de emner, de udlægger for rejsedeltagerne. Du er således garanteret indlevende, passionerede og fagligt kompetente undervisere.


Hos Dannelsesrejser fokuserer vi på det hele menneske. Vores respektive personligheder, livshistorier og -erfaringer gør os til dem, vi er. Har du lyst til at lære dine undervisere nærmere at kende? Så klik på knappen nedenfor og mød Anders Fogh Jensen samt de gæsteundervisere, du kan se frem til at møde på din Dannelsesrejse.