Kom tættere på dine undervisere inden afgang
Anders Fogh Jensen (f. 1973) er forfatter, dramatiker og selvstændig filosof. Han holder foredrag, filosofiske samtaler, supervision, filosofisk konfirmation og dannelsesrejser. Anders har speciale i det 20. århundredes franske filosofi og har bl.a. skrevet ni bøger om hhv. metaforer, Foucault, epidemier, Kierkegaard, projektsamfundet, pseudoarbejde, og senest en bog om narrative samtaler. Han deltager hyppigt i den trykte presses debat om vores samtid, og har derudover skrevet teaterstykket De danser alene (Rialto 2017).
HVILKE 3 TING GLÆDER DU DIG ALLERMEST TIL PÅ IDEHISTORIEREJSEN?
HVORFOR HAR DU TAGET INITIATIV TIL AT HOLDE DISSE REJSER?
Jeg har undervist meget rundt omkring i landet, på mange universiteter og på Folkeuniversitetet. Noget af det, der slår mig til de foredrag, jeg holder og selv er tilhører til, er, at der mangler et fællesskab til at diskutere og vende al den nye viden, man får. Man har brug for at lagre ny viden i samspil med andre, at tankerne får lov at bundfælde sig og slå rod i ens krop, at man tager tid ud til at fordøje nye idéer og input. At tage en flok sammen ud i verden er en unik mulighed for både at nyde udlandets forlængede sommer og at danne sig i forhold til at tilegne sig erfaringer fra andre kulturer og tankegange, at lytte til andre sprog end det danske, at dufte til andre dufte, at erfare udenfor Danmarks grænser. Som Shakespeare skrev: “At der er en verden udenfor Verona.” Ved at rejse ud både fysisk, men samtidig også at få udvidet det indre landkort, er en helt utrolig gave, som jeg gerne ville dele med så mange andre som muligt.
HVAD TROR DU FOLK TAGER MED SIG, NÅR DE KOMMER HJEM FRA REJSERNE?
Jeg tror, at folk har fået nogle nye akser at navigere ud fra, et bedre overblik over vores emne, som i dette tilfælde er idéhistorien. De kan genkende mønstre, som foregår i dag, som nogle, der opererer igennem historien, de får i det hele taget verdens hukommelse med sig i baghovedet, og det er vigtigt i et samfund som vores i dag, hvor de fleste ikke kan huske, hvad de lavede i sidste uge, og hvor tiden føles som et ustoppeligt godstog mod evigt foranderlige tiltag, og hvor det bliver sværere at navigere i omskifteligheden. Nogle tager også på et helt grundlæggende og menneskeligt plan venskaber med hjem, nye bekendtskaber og grobunde for bogklubber eller teateroplevelser. For på disse rejser tiltrækker vi nysgerrige og interesserede folk, der elsker at reflektere over verden, kunsten og livet.
HVORFOR ER DET VIGTIGT AT BESKÆFTIGE SIG MED IDÉHISTORIE HELT GENERELT?
Det er lige så vigtigt som ikke at være dement, at man forstå hvor man kommer fra, hvad man kommer af, og at vores nutid kunne have været anderledes, og hvorfor den så er, som den er, og at man kan forholde sig til fremtiden på et oplyst grundlag.
HVILKET PAS SER DU MEST FREM TIL AT DISKUTERE MED REJSEDELTAGERNE?
Jeg glæder mig virkelig til at høre om krigens idéhistorie, og om hvordan krigsførsel har ændret sig igennem historien, og hvordan det spiller sammen med styresystemernes idéhistorie. Og så glæder jeg mig til at udlægge styresystemets idéhistorie, for det giver deltagerne en klar forståelse for de forskellige lag af styringer, som vi er underlagt i dag, og hvor de kommer fra. For eksempel er nudging en variant af liberal styring, og påvirker den daglige måde, vi fungerer på og interagerer med magten i dag. Jeg elsker at se, når der går en prås op for mine kursister i forhold til, at de i deres eget liv ser, hvordan magten udspiller sig imellem stat og borger, hvilke systemer, de er underlagt, og hvilke handlemuligheder, de har derudfra. Det fedeste er, når min kursister begynder at tale som filosoffer selv i pauserne og taler om alle de dynamikker, de pludselig får øje på, og kan se sammenhænge fra deres egne liv, fagligheder og erfaringer. Sådan et overblik og en begrebsanalyse af samtiden mangler i de fleste store medier i dag, hvor der alt for ofte blot bliver beskrevet begivenheder, viderebragt tal eller statistikker, men de underliggende dynamikker for disse begivenheder bliver der sjældent nævnt et ord om. Det råder vi bod på her på rejserne, hvor vi ser på, hvilke dynamikker, der virker bag om ryggen på folk, og hvilke usynlige tråde, der trækker begivenhederne og historiens gang i en bestemt retning.
HVILKE 3 TING GLÆDER DU DIG ALLERMEST TIL PÅ FILOSOFIEN PÅ EN UGE?
Jeg glæder mig først og fremmest til at møde gruppen og alle de interessante og interesserede mennesker, der vil vide mere om filosofi og tale om filosofi i hverdagen. Så glæder jeg mig også til at have kolleger i en uge, til at undervise sammen med Kasper og Ulrik, som jeg har inviteret med som medundervisere, fordi de begge har et indgående kendskab til filosofiens historie, er knalddygtige formidlere, og så er de nogle utroligt vidende og rare personer begge to, som jeg ved, at rejsedeltagerne vil få mange gode samtaler og hyggelige stunder med på tavernaerne om aftenen og til middagene på hotellet.
Og så glæder jeg mig altid til at komme til Grækenland, jeg elsker deres ro, deres mad og Middelhavet.
HVORFOR ER DET VIGTIGT AT BESKÆFTIGE SIG MED FILOSOFIENS HISTORIE HELT GENERELT?
Det er vigtigt for at forstå, hvordan det er kommet dertil, at vi tænker som vi gør. F.eks. at vi har en vilje og et ansvar, hvordan vi mener, at kosmos består, hvordan vi mener, vi kan leve vore liv. Alle synes at acceptere at barndommen, ungdommen og den levede tid i det hele taget er del af de erfaringer, som gør ethvert menneske. På samme måde er det vigtigt at indse, at vi også er del af en endnu større sammenhæng, at filosofiens historie også har en barndom og ungdom, og at vi er en del af den udvikling: At de mennesker vi er i dag, er formet af tankens veje og forgreninger op igennem historien.
HVILKET PAS SER DU MEST FREM TIL AT DISKUTERE MED REJSEDELTAGERNE?
Personligt har jeg sat mig for at undervise i det, jeg synes er det allersværeste at få hånd om, nemlig hvordan det kom dertil at den tyske filosof Hegel (1770-1831) kunne tænke som han gjorde, og hvad han så rent faktisk tænkte. Dels, så har jeg det sådan, at hvis man vride sin tanke rundt om Hegel, så kan man forstå næsten alt. Dels, så har hans måde at tænke på haft så stor betydning for pædagogik og al hjælpekunst i det hele taget, at man bør unde sig selv at forstå grundtanken. Vi ser det måske ikke, men vi er i virkeligheden små hegelianere, når vi til dagligt forudsætter at vi er blevet klogere end man var førhen, og når vi sætter os ind i, hvordan andre tænker. Og det glæder jeg mig virkelig til at tale med deltagerne om.
HVORFOR HAR DU TAGET INITIATIV TIL AT HOLDE DISSE REJSER?
Jeg har undervist meget rundt omkring i landet, på mange universiteter og på Folkeuniversitetet. Noget af det, der slår mig til de foredrag, jeg holder og selv er tilhører til, er, at der mangler et fællesskab til at diskutere og vende al den nye viden, man får. Man har brug for at lagre ny viden i samspil med andre, at tankerne får lov at bundfælde sig og slå rod i ens krop, at man tager tid ud til at fordøje nye idéer og input. At tage en flok sammen ud i verden er en unik mulighed for både at nyde udlandets forlængede sommer og at danne sig i forhold til at tilegne sig erfaringer fra andre kulturer og tankegange, at lytte til andre sprog end det danske, at dufte til andre dufte, at erfare udenfor Danmarks grænser. Som Shakespeare skrev: “At der er en verden udenfor Verona.” Ved at rejse ud både fysisk, men samtidig også at få udvidet det indre landkort, er en helt utrolig gave, som jeg gerne ville dele med så mange andre som muligt.
HVAD TROR DU FOLK TAGER MED SIG, NÅR DE KOMMER HJEM FRA REJSERNE?
Jeg tror, at folk har fået nogle nye akser at navigere ud fra, et bedre overblik over vores emne, som i dette tilfælde er filosofihistorien. Nogle tager også på et helt grundlæggende og menneskeligt plan venskaber med hjem, nye bekendtskaber og grobunde for bogklubber eller teateroplevelser. For på disse rejser tiltrækker vi nysgerrige og interesserede folk, der elsker at reflektere over verden, kunsten og livet.
Mikkel Thorup (f. 1973) er ph.d. i Idéhistorie fra Aarhus Universitet og i dag professor samme sted. Hans speciale er den politiske og økonomiske tænknings historie, og han er forfatter til en lang række bøger indenfor det samme, bl.a. om staten, terrorisme, fjendskab, kapitalisme, konspirationsteorier og meget andet. Han har senest udgivet bøgerne Fællesøkonomi (Informations forlag 2022), Kampen om identitetspolitik (Klim 2022) og Humaniora (Aarhus Universitetsforlag 2022), og han er fast anmelder på Information og klummeskribent bag ‘Idéhistorien bag’ på netmediet Vid&sans.
Hvilke 3 ting glæder du dig allermest til på rejsen?
Jeg glæder mig mest til at møde en masse engagerede, diskussionslystne, nysgerrige mennesker, og selvfølgelig også at få lidt varme i knoglerne og noget lækkert græsk mad
Hvorfor har du sagt ja til at undervise på dette kursus?
Jeg sagde ja til at deltage, fordi jeg kender Anders som et spændende og fantastisk menneske, og fordi jeg elsker at snakke om vigtige emner, og hvordan kan man da sige nej til en uge i godt selskab og god snak?
Hvad synes du er kendetegnende for vores samtid i dag?
Forvirring og lidt angst. Jeg tror vi er mange der deler en opfattelse af at tingene ikke bare går hurtigere end tidligere, men at der er også er nogle væsentlige ting for menneskelivet individuelt og kollektivt, der har revet sig løs, uden at det er klart, hvor vi er på vej hen. Desto vigtigere er denne slags kurser og sammenkomster, hvor vi i fællesskab kan sætte ord på vores oplevelser og erfaringer og forhåbentlig blive klogere i fællesskab
Hvorfor er det vigtigt at beskæftige sig med idéhistorie helt generelt?
Idéhistorie er vigtigt, fordi det handler om, hvordan vi sætter ord på det at være menneske. Idéhistorien undersøger, hvordan mening skabes, betvivles, bekræftes, forandres – dvs. man er som idehistoriker interesseret i alle de måder, hvorpå vi finder mening i tilværelsen, de fortællinger, myter, argumenter, ideologier, værdier etc. vi bruger til at orientere os i verden med. Og så lærer man af idehistorie, at vi selv kun er det foreløbelige punkt i menneskets lange og fortsatte udforskning af sig selv
Hvilket pas ser du mest frem til at diskutere og udfolde for rejsedeltagerne og hvorfor?
Hvordan kan man da vælge? Jeg glæder mig til det hele!
Jeg underviser på rejsen: Idéhistorier: Forstå din samtid.
Kasper Lysemose er ph.d. i filosofi på en afhandling om den tyske filosof og idéhistoriker Hans Blumenberg, der især har beskæftiget sig med metaforernes rolle i filosofiens historie. Efter sine Ph.d.-studier har Kasper arbejdet som postdoc forsker dels på Center for Subjektivitetsforskning på Københavns Universitet, hvor han forskede i fænomenologisk antropologi, og dels på Aarhus Universitet, hvor han forskede i eksistentiel antropologi. Udover sin universitetsundervisning har Kasper i mange år været en flittig foredragsholder, især på Folkeuniversitetets afdelinger rundt om i landet. Emnerne for Kaspers foredrag – angst, udødelighed, tænkning, sandhed, sprog, mening, fællesskab og meget mere – afspejler hans interesse for filosofiens klassiske og eksistentielle emner.
Hvilke 3 ting glæder du dig allermest til på rejsen?
Sol, tanke og samvær.
Hvorfor har du sagt ja til at undervise på dette kursus? Fordi jeg har været med før, og det var en meget berigende oplevelse.
Hvilken rolle synes du, dit undervisningsemne spiller i nutiden eller er der noget, der kendetegner dit emnes rolle i nutiden?
Det er vigtigt at beskæftige sig med filosofiens historie, fordi fortiden er adgangen til samtiden.
Hvorfor er det vigtigt at beskæftige sig med rejsens emne helt generelt?
Fordi det uundersøgte liv ikke er værd at leve.
Hvilket pas ser du mest frem til at diskutere og udfolde for rejsedeltagerne og hvorfor?
Jeg ser frem til at fortælle om tilblivelsen af begrebet vilje hos Paulus og Augustin, fordi begrebet spiller så stor en rolle i vores selvforståelse helt frem til idag.
Jeg underviser på rejsen: Filosofihistorien på en uge.
Ulrik Houlind Rasmussen (f.1977) er cand.mag. og Ph.D. i religionsfilosofi fra Københavns Universitet. Til daglig er han lektor i videnskabsteori, etik og metode på Københavns Professionshøjskole og underviser i idéhistorie på Københavns Universitet. Han er også uddannet psykoterapeut og underviser/supervisor på ID Academy og har i en årrække beskæftiget sig med forholdet mellem psykologi og religion, herunder ikke mindst transpersonlig psykologi.
Hvilke 3 ting glæder du dig allermest til på rejsen?
Jeg glæder mig til at blive beriget af kombinationen af filosofi, det græske klima og gode samtaler om det, der betyder noget her i livet.
Hvorfor har du sagt ja til at undervise på dette kursus?
Fordi jeg mener, filosofiens historie rummer et uvurderligt skattekammer af indsigter i, hvordan man kan tænke bedre med henblik på at leve bedre.
Hvilken rolle synes du, dit undervisningsemne spiller i nutiden eller er der noget, der kendetegner dit emnes rolle i nutiden?
Jeg skal bl.a. undervise i i de antikke dyder, og jeg er af den overbevisning, at dyderne rummer en slags tidløs aktualitet. De er særlige, menneskelige kvaliteter – eller ressourcer i nutidens sprog – som bidrager til at vi kan leve et bedre og mere meningsfuldt liv.
Hvorfor er det vigtigt at beskæftige sig med rejsens emne helt generelt?
Mennesket har et grundlæggende behov for mening og orientering. Filosofiens historie viser os, hvordan vores forfædre har tænkt og funderet over disse eksistentielle grundbehov. Det giver både perspektiv og horisont at forholde sig til fortidens spørgsmål og svar.
Hvilket pas ser du mest frem til at diskutere og udfolde for rejsedeltagerne og hvorfor?
Jeg tror, jeg ser mest frem til middelalderen. Det er fordi, det på mange måder er en epoke, som er os fremmedartet nu om dage. Jeg tror, der i det fremmedartede kan gemme sig nogle spændende nøgler til at forstå os selv. I det eksotiske spejles det velkendte på en sådan måde, at det velkendte bliver mere fremmedartet.
Jeg underviser på rejsen: Filosofihistorien på en uge.
Forstå din samtid
Grækenland, 2023 – Undervisere: Professor i idéhistorie Ph.D. Mikkel Thorup & filosof Ph.D. Anders Fogh Jensen
Mennesket mellem himmel og helvede, Længsler og lidenskaber i filosofi og litteratur
Grækenland, 2023 -Undervisere: Morten Dyssel og Anders Fogh Jensen
Filosofien og det levede liv
Grækenland, 2022 – Undervisere: Kasper Lysemose og Anders Fogh Jensen
Mennesket ude af sig selv, hjemme i sig selv
Engelsholm Slot, 2021 – Undervisere: Morten Dyssel og Anders Fogh Jensen
Mennesket ude af sig selv, hjemme i sig selv
Engelsholm Slot, 2022 – Undervisere: Morten Dyssel og Anders Fogh Jensen
Menneskets mørke sider
Engelsholm Slot, 2020 – Undervisere: Morten Dyssel og Anders Fogh Jensen
Filosofisk livskunst
Lilleasien 2019 – Underviser: Anders Dræby
Den moderne litteratur II
Lilleasien, 2019 – Undervisere: Morten Dyssel og Carsten Henriksen
Arkitekturhistorien på en uge
Andalusien, 2018 Underviser: Professor Carsten Thau
Den moderne litteraturhistorie I
Andalusien 2018 – Undervisere: Carsten Henriksen og Morten Dyssel
Litteraturhistorien på en uge
Grækenland 2017 – Undervisere: Anders Fogh Jensen, Dennis Meyhoff Brink og Morten Dyssel
Reg. nr.: 2430 Konto nr.: 4397653191
Teknisk rejsearrangør vil blive angivet inden næste rejse udbydes